|
Hinnerup Vandværk havde stiftende generalforsamling mandag den 12. December 1932. Den nyudnævnte formand, læge Edvard P. Larsen kunne sammen med 4 nye bestyrelsesmedlemmer, konstatere at tegningslisten bestod af 108 interessenter med i alt 326 vandhaner.
Hinnerups første vandværk blev i 1933 opført i Borgergade med en 16 mtr. dyb boring, for den nette sum af kr. 2470,-. Dette holdt frem til 1956, hvor det blev besluttet at opføre et nyt vandværk på Skovvej. Grundet Hinnerups stadige udvikling, og deraf større efterspørgsel efter vand, kom Nørrevangens vandværk til i 1967 sammen med Herredsvejens vandværk i 1973. Det kan nævnes at prisen i 1973 for det færdige og topmoderne værk på Herredsvej var kr. 2.100.000, så det var ikke kun antallet af interessenter der var steget - men også priserne.
Borgerne i Hinnerup fik således vand fra tre forskellige værker, men i 1992 valgte man at omstrukturere ledningsnettet så det blev muligt at forsyne hele Hinnerup fra Herredsvejens 60-80 mtr. dybe boringer. Dette medførte at begge midtbyens boringer blev sløjfet, og at Skovvejens og Nørrevangens vandværker blev reduceret til pumpestationer, der pumper vandet ud fjernere zoner og højtliggende dele af forsynings-området. |
|